top of page
Er vores hospitaler egentlig fulgt med udviklingen i nye familieformer?
Jeg bliver ærligt talt mere og mere berørt, når jeg hører fra mine klienter – de skønne solomødre – om deres oplevelser på barselsgangen.

Flere fortæller, at de kort efter fødslen står meget alene med både ammeopstart, praktiske opgaver og alt det, der normalt kræver to hænder… eller fire.
Når man ikke har en partner med, er der jo helt naturligt ingen til at hente ting, holde styr på papirer, hjælpe med baby, eller bare give et pusterum.

Alligevel virker det som om, systemet stadig i høj grad er indrettet efter “to-forældre-modellen”.

En klient fortalte, at hun efter et kejsersnit lå alene, mens medicin og vigtige papirer bare blev lagt – uden egentlig gennemgang eller støtte.

Andre beskriver manglende hjælp til helt basale ting i de første, sårbare timer og dage.
FD0F690E-7F4A-4884-8B4D-1B7568A06CCB_1_105_c.jpeg
...det er ikke godt nok,
og det kalder på noget i mig...
For at lande i moderskabet efter et kejsersnit kan være en sårbar og overvældende begyndelse – særligt når du står alene som solomor.

Kroppen har været igennem en stor operation, og samtidig kalder din nyfødte på nærhed, omsorg og kontakt fra første stund.


Derfor tilbyder jeg nu at være ved din side som doula – også på barselsafsnittet.
I de første, vigtige døgn efter et kejsersnit, hvor man typisk er indlagt i 2–4 dage, er jeg din ekstra støtte.
Med ro, nærvær og fuld opmærksomhed på både dig og din baby træder jeg ind som den hjælp, der ellers kunne have været en partner.


Jeg hjælper dig med de helt nære og praktiske ting: løfter din baby op til dig,
når kroppen har brug for ro, støtter dig i ammestillinger og ammeetablering, og guider dig, hvis der er behov for supplering eller bryst-/mælkepumpning.

Om natten kan jeg være den rolige hånd, der giver baby lidt ekstra, så du kan få sammenhængende hvile. 

 
Samtidig har jeg blik for dig – at du får mad, husker din medicin, og at du føler dig tryg og informeret i det, der sker omkring dig.
Jeg skaber overblik og et åndehul, så du kan lande i din nye rolle i dit eget tempo.

 
Du skal ikke kunne det hele alene.
Jeg er der med dig. 💛
5C468600-6F60-4E8C-93BE-E02DADF55C07_1_105_c_edited.jpg

!
Widget Didn’t Load
Check your internet and refresh this page.
If that doesn’t work, contact us.
  • Instagram
  • Facebook
  • LinkedIn
​​
© Fødselscoach 2025 - Powered and secured by Wix
Fødselscoach ved doula og ammerådgiver Camilla Lyngholm
Din støtte i graviditet, fødsel og amning

 

bottom of page