top of page

DOULA
Forberedelse og støtte til dig før - under og efter din fødslen...
En doula, også kaldet fødselshjælper, er en person, som er uddannet i at støtte mor/par inden, under og efter fødsel.
”Mothering the mother” – eller at være ”mor for moren” er et udtryk som meget smukt beskriver essensen i doulaens arbejde: At give omsorg og støtte til den vordende mor.
Ud over at tilstedeværelsen af en doula under fødslen giver en tryg fødselsoplevelse for den fødende, så har det vist sig også at have en positiv effekt på selve fødslens forløb.

Hvorfor er en doula en god idé i dagens Danmark ?
I dagens sundhedsvæsen
oplever mange gravide i Danmark, at jordemødrene har travlt og sjældent tid til så meget omsorg under fødslen, som mange familier ønsker og har brug for.Den offentlige støtte til individuel fødselsforberedelse og personlig omsorg under graviditet og fødsel er ofte begrænset; tilbuddene varierer fra kommune til kommune og kan bestå af korte kurser eller gruppeforløb. Mange førstegangsforældre mærker, at der ikke er nok tid og nærvær til deres spørgsmål og følelser – hverken før eller under fødslen.


Under selve fødslen
har doulaen tid til at være til stede hele vejen og sørger for både følelsesmæssig og fysisk støtte, mens jordemoderen ofte må haste mellem flere fødende kvinder på afdelingen. Det betyder, at kvinden ikke er alene i de svære eller forløsende øjeblikke – uanset hvor travlt der er på hospitalet.
.
Her bliver doulaens rolle afgørende...
En doula er ikke en jordemoder, men en fødselshjælper, som tilbyder kontinuerlig, personlig støtte før, under og efter fødslen. Hun bidrager med omsorg, nærvær og praktisk støtte, fx massage, vejledning og mental ro.
Det handler om at give tryghed og kontinuitet – til forskel fra hospitalets skiftende personale og tidspres.
Doulaen kan hjælpe med fødselsforberedelse og skabe et trygt rum til samtale, hvor der er tid til spørgsmål, bekymringer og praktiske øvelser.
Dette styrker den gravides følelse af kontrol og selvtillid, som ellers kan blive udfordret, når man kun møder jordemoderen kortvarigt eller under tidspres.

Forskning viser,
at tilstedeværelsen af en doula kan reducere risikoen for kejsersnit, forkorte fødselsforløbet og mindske behovet for smertelindring, fordi kvinden føler sig tryg og informeret gennem hele processen.
Samtidig kan doulaen være en brobygger mellem den fødende familie og det offentlige sundhedspersonale, så familiens ønsker og behov bliver bedre kommunikeret og respekteret under fødslen.
Kort sagt
når tid, omsorg og forberedelse mangler i det offentlige system, er en doula den personlige støtte, som sikrer tryghed, omsorg og kontinuitet for familien.
Det kan markant forandre oplevelsen og give både mor og partner en bedre og mere overskuelig start på forældreskabet.
Moderskabet
er den mest fantastiske rejse; fra graviditeten, igennem fødslen – til at du står med det lille nye menneske i dine arme, og der hvor jeres fælles rejse begynder.
Lad mig hjælpe dig
med at få den bedst muligt start på dit moderskab.
Jeg har selv haft 2 turbulente forløb med akut fødsel med min førstefødte, primært grundet det faktum at jeg ikke forberedte mig ordentligt!
Jeg oplevede efterfølgende akut kompliceret kejsersnit med min anden søn, da mit vand gik 5 uger før tid - og det viser præcis hvor uforudsigelig en fødsel er!
Nej, man kan ikke planlægge alt - men man kan forberede sig så godt som muligt, og derved være klar til at håndtere den fødsel man får.
Lad os sammen arbejde
på at give dig de bedst mulige betingelser for en god oplevelse via gennemarbejdet fødselsforberedelse, og en fødsel hvor du føler dig klar til at omfavne alle de forskellige nuancerne, som en fødsel indeholder.
Min største drøm
er at få gjort op med det tabu, at det ikke er at nødvendigt at forberede sig ordentlig til en fødsel!
...derfor er jeg doula idag.

Hos mig bliver du mødt med omsorg, varme og ro. Jeg er din fortrolige støtte i starten af moderskabet og bidrager med både hjerte og viden! .
Med mig som din doula / fødselsterapeut får du...
-
Gennemgang af fødslens faser, og hvordan vi får dig bedst forberedt til at genkende og til at håndtere de forskellige faser
-
Konkretisering af dine ønsker og drømme for din fødsel
-
Hjælp til at få dig smertelindret gennem rebozo massage og akupressur
-
Gennemgang og øvelse på forskellige fødselspositioner
-
Graviditetsmassage
-
Terapeutiske samtaler – gerne igennem walks & talks, og samtale om min plads som din doula under fødslen
-
Ammeforberedelse, og efterfølgende ammehjælp
-
Din nye rolle som mor, og den første tid.
Alt sammen med dig, og din baby i fokus

Hvem er jeg ?
Mit navn er Camilla Lyngholm...
Jeg er 48 år gammel og mor til 2 drenge fra henholdvis 2015 / -20.
Jeg er uddannet fødselsterapeut/ doula fra Fødselsterapeuten tilbage i oktober 2024.
Derudover har jeg en certificeret uddannelse i gravid massage, og ligeledes i babymassage, fra oktober / November 2025.
Jeg er bosat i København K, sammen med min kæreste og drenge, og dækker hele KBH i mit doula virke.
Jeg kommer fra en baggrund i modebranchen som indkøber, hvor jeg har arbejdet som i mere end 25 år, men jeg har hele mit liv aldrig været i tvivl om at jeg på et tidspunkte skulle ændre kurs, og arbejde med gravide og babyer.
Jeg er som menneske meget udadvendt, empatisk, humoristisk, ærlig, omsorgsfuld og tillidsfuld.
Jeg er en powerkvinde, som ønsker at forberede, guide og støtte dig til din kommende rolle som mor, & generelt hjælpe til den bedst mulige begyndelse på rollen som forældre,
Kram Camilla


Forløb og priser
- 15.000 danske kroner
- 9.500 danske kroner
- 750 danske kroner
- 1.200 danske kroner
- 750 danske kroner
- 700 danske kroner
- 700 danske kroner
bottom of page